Velkommen til Ryttergården
Historien
Ryttergaarden er centralt beliggende på vestsjælland, i naturskønne omgivelser, kun 13 km nordvest for Sorø. Ryttergaardens rideskole blev startet i 1964 af Holger Poulsen og drives i dag af Cirkeline Bloch og omfatter i dag 2 ridehuse, udendørs springbane og dressurbane. Der drives rideskole hele året, undtaget sommerferien hvor der er ridelejr.
Som lille pige har jeg (Cirkeline) været så heldig at komme på ridelejr på Ryttergården hos Ole og Margit. Det var noget af det bedste og sjoveste for mig, og jeg husker tilbage på det som en kæmpe oplevelse.
En dag så jeg til min store overraskelse, at nu var Ryttergården sat til salg. Puha, hvordan kunne den komme i fremmede hænder. Det var jo ikke just planlagt at jeg skulle flytte, men Ryttergården, den måtte jeg bare eje.
Det har været min drøm at få mit eget ridested, men at det lige skulle blive Ryttergården havde jeg aldrig drømt om. Men nu er drømmen jo så blevet til virkelighed og min familie, kæreste og jeg er nu ved at opdatere gården, med nye bokse til rideskolehestene, nye vinduer og porte i staldene. Foldene blev omlagt i foråret og der er blevet sat nyt hegn op.
Hvem er Cirkeline
Jeg er født og opvokset på Amager og har være omgivet af heste helt fra lille. Den første hest var en nordbagge der hed Bubber. Jeg har redet flere heste op til både dressur og spring. Jeg har altid haft et godt tag på alle slags dyr og har derfor også mange forskellige af slagsen på gården bla. papegøjer, æsler og mastiff.
Ud over glæden ved at kunne lære andre om glæden ved at være sammen med heste, så er min store passion er quarter og paintheste og træning og showning af dem, og selv om den daglige pasning af hestene på Ryttergården og undervisningen af Sønderup Nordrup Rideklubs elever tager megen tid, så er blev det alligevel til, at jeg den ene af vores alv-hingste, Gamblers ToSmartToCut blev dobbelte sølvvindere ved Europamesteskaberne i Tyskland og vandt 5 dansmarksmesterskaber ved DM for Painthorses.
Hvad er ryttergaarden for et sted
Mine ønsker for ryttergården er, at det skal være et sted, hvor man skal kunne komme uanset man er showrytter eller bare ønsker at væres sammen med sin hest i et godt og hyggeligt selvskab. Her på gården, er vi være gode til at hjælpe hinanden, vi lærer jo noget hele livet og det kan jo være, at der lige er en det kan komme med et godt råd man kan bruge eller at man kan få lov at hjælpe andre. De lange sommeaftener buger vi på hyggeligt samvær med grill og ridning.